Mange mennesker kommer i kontakt med ekstreme miljøer – særligt online – men kun få går skridtet videre til at handle. Hvad er det, der gør, at nogle bliver farlige, mens andre bliver stående på sidelinjen?
Det spørgsmål drøftede Forebyggere på mødet den 1. september, hvor fokus var på dataindsamling og forskning i risikofaktorer. Formålet er at forstå, hvordan man kan skelne mellem personer, der blot udtrykker ekstreme holdninger, og dem, der udgør en reel trussel.
Ifølge rapport fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) Status på kommunernes forebyggelse af ekstremisme 2023-2024 går en række faktorer igen hos personer, der vurderes som farlige – herunder psykiske lidelser, sociale udfordringer, isolation, kontakt til ekstreme miljøer, tidligere kriminalitet samt ung alder og mandligt køn.
Vores eget arbejde peger på, at farlighed opstår i et samspil mellem flere forhold – både personlige, sociale og digitale. Onlineplatforme kan for eksempel fungere som kontaktpunkter, men ikke nødvendigvis føre til handling.
Som næste skridt udvikler vi et vurderingsværktøj, der skal hjælpe myndigheder med at identificere, hvornår en person eller gruppe bevæger sig fra radikaliseret til farlig.
Målet er at styrke den forebyggende indsats i Danmark – så vi sikrer, at ressourcerne bruges dér, hvor risikoen er størst, og hvor indsatsen gør den største forskel
Skriv et svar